Søgemaskineoptimering

Synlighed på nettet er meget vigtigt for at skabe trafik på din hjemmeside. Hjemmeside trafik kan skabe muligheden for et salg og kontakt med kunden. SEO er derfor nøgleordet for at bilve synlig på nettet.

Search engine optimisation - SEO

Søgemaskineoptimering forkortes SEO (Search Engine Optimisation). SEO er en af de væsentligste forudsætninger for, at søgemaskiner som Google kan finde og indexere din hjemmeside, så de kan vise den til de personer, som søger efter netop dine produkter og services. 

En række forskellige forhold spiller ind på søgemaskineoptimering og den generelle hjemmeside. Man kan inddele dem i interne (on-page SEO) og eksterne faktorer (off-page SEO). De interne har man selv kontrol over, mens de eksterne faktorer ligger uden for ens kontrol, men kan påvirkes til en vis grad. 

Interne faktorer - On page SEO

Selv om SEO kan være rigtig svært at finde rundt i, er der en lang række ting du selv kan gøre for at påvirke den positivt. Her er nogle af de interne faktorer:

  • Optimerede sidetitler og beskrivelser (Meta tekster)
  • Gode sideadresser med keywords (URL)
  • Brugervenlig navigation på hjemmesiden
  • Interne links på hjemmesiden
  • Billedoptimering (billederne må ikke fylde for meget og bør have ALT tags som beskriver billederne godt)
  • Hurtig loadtid
  • Opdateret indhold som skaber værdi for målgruppen


En af de væsentligste beslutninger du bør tage i forhold til din SEO er valget af platform eller det styresystem, som hjemmesiden er baseret på. Hvis du bruger et hjemmesideværktøj hvor du ikke behøver kodning, er det selve opbygningen af dette værktøj og dets underliggende tekniske system, der afgør hvor let det er for søgemaskinerne at indeksere din side korrekt og gøre den synlig på nettet. Fordelen ved at vælge et hjemmesideværktøj er, at du ikke behøver at kende til teknisk SEO! Hvis du vælger et open source CMS som fx Wordpress, skal du selv sørge for at indsætte koden som fortæller Google om din on-page SEO. Læs 10 gode grunde til at vælge en website builder (hjemmesideværktøj)

Et godt søgemaskineoptimeret system strukturerer indholdet på hjemmesiden i en hierarkisk datastruktur, der gør det muligt for Googles søgerobotter at få et overblik over indholdet og indeksere det korrekt. Et godt system giver desuden mulighed for at tilføje en beskrivelse og meta tags for din hjemmeside.

Derudover er selve visningslaget (det man kalder "front-end") vigtig at overveje. Flash giver søgemaskinerne et rigtig dårligt udgangspunkt, fordi flash består af billeder, der ikke giver mening for søgemaskinerne. Selvom man har mulighed for at tilføje søgeord til en flash hjemmeside, er det ikke muligt for søgemaskinerne at prioritere disse søgeord eller relevansen af de enkelte ord i forhold til indholdet. Det er en af grundene til at flere af de store browsere som Chrome og Firefox ikke længere understøtter Flash, og en god grund til at du bør undgå det på din hjemmeside.

Også selve indholdet på din hjemmeside og en regelmæssig opdatering af dette er en væsentlig SEO faktor. Døde links på din hjemmeside er heller ikke godt! Tjek derfor regelmæssigt linksne på din hjemmeside, og hvis de resulterer i en 404 fejl bør du ændre eller slette linket.

Endelig er også dit domænes navn vigtigt i forbindelse med synlighed på nettet. Hvis navnet relaterer sig til det indhold, der ligger på hjemmesiden, spiller det ind på hjemmesidens synlighed på nettet. 

Domænets alder spiller også en faktor i forhold til placeringen i søgeresultaterne. Det kan derfor være en god idé at købe et eksisterende domæne, hvis man kan finde et domæne, som passer til ens hjemmeside. Der findes mange forskellige udbydere af eksisterende domæner på nettet. Sedo.com er ét eksempel.

Eksterne faktorer - Off page SEO

Af eksterne faktorer, som du ikke selv har fuld kontrol over, kan det nævnes, at fx antallet af links, der linker til din hjemmeside fra andre sider, er rigtig vigtigt i søgemaskinesammenhæng. Det sender nemlig et positivt signal til søgemaskinerne om, at din hjemmeside har så meget værdi, at andre ønsker at linke til den.

En anden relevant faktor er, hvor meget din hjemmeside bliver delt, liket og kommenteret på sociale medier. Dette er nemlig også et klart signal til Google om, at hjemmesiden er værdifuld, og derfor bør vises i søgeresultaterne.

Off page SEO er derfor en svær størrelse at arbejde med, fordi du er meget afhængig af at 3. parts hjemmesider bruger din hjemmeside. Samtidig er det også noget du til en vis grad kan påvirke selv. Du kan fx deltage i debatter og fora på nettet eller kommentere på blogindlæg og dermed linke til din hjemmeside fra indlæg, for at øge antallet af links til din hjemmeside. Husk kun at kommentere i de sammenhænge hvor det giver mening, da du ellers risikerer at dine links bliver slettet! Du kan også dele din hjemmeside på sociale medier hvis du fx har en Facebook side for din virksomhed. Læs mere om hvordan sociale medier kan påvirke din SEO her.

 

synlig på nettet, mono.net

Få hjælp til SEO

Mono's SEO specialister sidder klar til at hjælpe dig med at optimere din hjemmeside til Google. Du kan få optimeret op til 10 sider på din hjemmeside med Meta titler, Meta beskrivelser, URI adresser, 301 redirects, Alt tags på billeder samt dine vigtigste overskrifter (H1).