Film og foto i læsbare formater

Det er vigtigt, at billeder og grafikker på din hjemmeside ikke er for ’tunge’ at indlæse. Du kender måske nogle hjemmesider, hvor billederne kommer frem som et rullegardin, der langsomt bliver trukket ned over siden eller bare er længe om at dukke op – det skyldes som regel, at billedet ikke er optimeret til nettet, dvs. at det ikke er gjort tilpas ’let’ at indlæse. 

Når du tager billeder med dit kamera, vil de typisk blive lagret i en høj opløsning og måske fylde helt op til 10 MB pr. billede. På nettet behøver billederne ikke være så høj opløsning, da en computerskærm alene kan vise en opløsning på 72 DPI. DPI står for ’Dots Per Inch’ og er et mål for, hvor mange pixels, der kan vises på en lineær inch (svarer til 2,54 cm). 

Du bør derfor komprimere dine billeder, inden du lægger dem på din hjemmeside. 

Mono indeholder et billedværktøj, der automatisk tilpasser billederne til nettet, så du ikke behøver tænke på at skulle bruge billedbehandlingsprogrammer, inden du lægger dem på hjemmesiden. 

Du kan dog opleve det modsatte problem, hvor det billede du vil lægge på din hjemmeside, er for lille i forhold til det område, hvor det bliver vist. Så skal du være opmærksom på at billedet vil blive strakt ud og muligvis se grynet ud. 

Få mange flere tips om billeder på hjemmesiden fra fotografen Martin Thaulow.

Film, fotoformater, mono.net

Tip om billeder!

Med mono behøver du ingen billedbehandlingsprogrammer. Her kan du hente dine billeder direkte ind i billedmodulerne, hvor du også kan beskære dem. mono sørger så selv fpr at gemme billederne i den korrekte opløsning på 72 dpi og i den korrekte størrelse (højde x bredde).