Hvad er et domæne?

Et domæne består af et navn og det, man kalder et ’top-level domæne’.  Der findes en række forskellige top-level domæner. De mest kendte internationale domænenavne er .com, .net, .org og .eu. For denne hjemmeside er internetdomænet hjemmeside.dk.

I Danmark er det DK Hostmaster, som administrerer alle .dk-domænenavne. Men man kan ikke registrere et .dk-domæne hos DK Hostmaster. Det gør man via en registrator, som er godkendt af DK Hostmaster. En registrator er en virksomhed, der tager sig af oprettelser af domænenavne. Registratoren har så ansvaret for at videresende en anmeldelse af domænenavnet til DK Hostmaster. Et domæne bliver lagt på det, man kalder en navneserver, som drives af registratoren. Når man registrerer et domæne, kan der gå op til 48 timer før det er aktivt og tilgængeligt fra alle computere. 

Hvornår er det unødvendigt at skrive www?

Hvis dit domæne er sat rigtigt op i forhold til din hjemmeside, kan du godt nøjes med at skrive ditdomæne.dk uden www. foran. 

Hvad betyder http:// foran adressen for min hjemmeside?

Http står for HyperText Transfer Protocol og bruges til kommunikation mellem browser og webserver. Selvom http indgår i webadressen, er det ikke nødvendigt at skrive http:// foran web-adressen for din hjemmeside.