Hvordan laver man en hjemmeside?
Hvad er en hjemmeside, og hvordan virker den?Her kan du læse om hjemmesideværktøjer, hvordan man laver en hjemmeside og om tekniske begreber som HTML, CSS, Javascript, FLASH, PHP, MySQL og meget andet.
En hjemmeside er en side eller en samling af sider, der kan ses på internettet. De kan være lavet i forskellige kodesprog. Her finder du en forklaring på nogle af de tekniske begreber, som du måske har hørt om før eller som du i hvert fald nok støder på i forbindelse med hjemmesidearbejdet.
CMS – hjemmesideværktøjer
De fleste hjemmesider bliver i dag skrevet i, opdateret og vedligeholdt ved hjælp af det, man kalder et content management system, forkortet CMS. Content management systemet gør det muligt at opdatere tekster og billeder, uden at du skal vide noget om koder og kodning.
Content management systemer kaldes også for sitebuilders eller på dansk for hjemmesideværktøjer.
Nogle værktøjer skal installeres på din computer, for at du kan arbejde i dem. Andre værktøjer ligger på internettet som ’online-applikationer’, hvilket vil sige, at du kan redigere din hjemmeside fra en hvilken som helst computer med adgang til internettet. Det kan være en fordel, hvis du fx er ude at rejse og derfor ikke har din computer med, men bruger computere på internetcafeer eller hoteller til at opdatere hjemmesiden fra.
En række webhoteller udbyder også hjemmesideværktøjer. Mange af dem er dog begrænsede i funktionalitet og de fleste understøtter ikke Mac.
Et af de afgørende krav til et hjemmesideværktøj er, at det er brugervenligt og fleksibelt, for det vigtigste er, at det er let at bruge.
WYSIWYG
En god hjemmeside er en hjemmeside, der er opdateret, og det afhænger naturligvis en del af, hvor let det er at opdatere den. Nogle værktøjer er superlette at bruge, fordi de bygger på det, der hedder WYSIWYG. WYSIWYG står for ’What You See Is What You Get’ og betyder, at redigeringssiden ser ud, præcis som den ser ud, når du oploader til internettet.
Her er en liste over nogle af de ting, du bør overveje, når du skal vælge et hjemmesideværktøj.
- Findes der en gratis version eller en demo, så du kan prøve værktøjet inden du køber det
- Hvis du skal have et domæne til din hjemmeside skal du vælge et værktøj, som giver dig mulighed for at få dit eget domæne
- Er der plads- eller trafikbegrænsninger, så du kun kan oprette et antal begrænsede sider eller uploade et begrænset antal billeder
- Er det muligt at strukturere indholdet i en menustruktur, så du kan prioritere dit indhold
- Er det muligt at beskytte din hjemmeside med en adgangskode, så du kan vælge, hvem der skal kunne se din hjemmeside
- Hvor mange designskabeloner kan du vælge imellem og kan du lide designet?
- Er der mulighed for at du kan redigere din hjemmeside og lægge indhold på den, inden du publicerer (gør den tilgængelig) på nettet?
mono er et hjemmeside værktøj
mono er et hjemmeside værktøj hvor du selv kan oprette og redigerer din hjemmeside. Selve opbygningen foregår i WYSIWYG - hvilket betyder at du kan se din hjemmeside når du redigere i den.
Prøv gratis i 30 dage mono basic: 199 kr/kvt
mono er et hjemmeside værktøj hvor du selv kan oprette og redigerer din hjemmeside. Selve opbygningen foregår i WYSIWYG - hvilket betyder at du kan se din hjemmeside når du redigere i den.
Prøv gratis i 30 dage mono basic: 199 kr/kvt
